Julemad i Karasjohka

Den efterlængtede juleferie fra køkkenet begynder den 23. og jeg tar 3 forskellige fly og en times kørsel hjem til mor i Karasjohka, nord-norge. Der er minus 30 grader og det gør næsten ondt å trække luften. Der er mørkt, undtagen i 3 timer i dagen hvor solen ikke kommer op men dog klarer alligevel og gøre alt blendene hvidt. Tiden her oppe virker langsommere og det kan næsten virke som om alt går i slow-motion når man ser over de mange langsomt stigende striper fra skorstene. Det er dejlig og være hjemme.
Dejlig er den store kontrasten til den heftige hverdag på et trangt køkken.
Og alligevel forvilder jeg meg ind i køkkenet, selfølgelig med god hjælp fra familien som har plutselig mistet alt gastronomisk selvsikkerhed siden den "store gourmet kokken" fra det store udland er kommet hjem.

Juleaften har alltid handlet primært om mad for min familie. Med min danske mors kulturarv har vi alltid spist and, i hvertfald de gange vi kunne få fatt på det. I Grønland hvor jeg er vokset op kan jeg huske at vi alltid fejret en lidt anderledes jul en andre. Det kunne man se ikke bare på typen af mad vi spiste men også med hvordan min mor dækket bordet. Det med og gøre seg den store umage og forståelsen for estetikken var noget jeg sjælden så på andre borde.



Jeg havde på forhånd aftalt med min mor at vi skulle ha kongekrabbe til forrett, så der lå flotte rå krabbeben som nogen af vores venner havde tyvfisket ude fra et fjord tidligere i vinters. Jeg havde lyst og prøve noget nytt med dem for vi plejer jo alltid og trække dem i ølvand og dild og servere dem med creme fraiche, brød og sitron. Det er jo forsåvidt også meget dejligt men jeg måtte jo indfri deres forventninger om jeg måske havde lært noget nytt i de halvanden år jeg havde gået som lærling i søren k.


Jeg bestemte meg for og pochere krabbene som ruller i plast og ligge dem i et "runner" som McGyver havde været stolt af. De serverede jeg med en emulsjon af arktiske græsløg, letsyltede agurk, æbler brunoise og stekt rugbrødscrumble.


Til hovedretten kørte vi det klassisk. Karamiliseret og kogte kartofler, skysause, rødkål og surkål, rødbedesalat og dampede rosenkål. Men her måtte vi selfølgelig gøre noget som tilsa at vi befandt os i nord-norge. Vi skærte noget røget og saltet elg-kød fint og blandede det med svisker og æbler som selfølgelig blev fylden i ændene. Desserten kom også med en twist hvor ris ala mande blev serveret multebær-sauce isteden for kirsebær.


Hvis tollerne på en af de 4 lufthavne på vej op havde tjekket min koffert havde de konfiskeret 2 stks ænder af 3 kilo hver, næsten 3 kilo oste, 3 flasker vin og en trip trap stol. Ostene og vinene blev da de store tiltrækkere til frokost-bordet som oftest blev stående til middag i romjulsperioden. Ikke mindst min mors lammerull som bare blir bedre og bedre for hvert år stod sentralt på bordet.

2. juledag er festdagen for de unge og jeg fikk innvilget mitt ønske om og lave pinnekjøtt som er en av de nord-norske tradisjonelle julemad. Pindekød som det betyder er saltede og tørrede bryst og ribben af lam. I vores tilfælde var det fra en halv-vild får som har nydet godt af den arktiske flora i nabobygden, tror den hed Jon-Arre. Prepereringen startede ude i skoven hvor jeg skulle hugge birkegrene som skal ligge i bunnen af jerngryden som vil da virke som en steamer. Tradisjonelt vis har man kartofler og kålrabipuree. Lidt fra godkraft fra bunden og moser dem med kartoflerne. Fantastic.Jeg tar så snart 2 fly til et andet sted i nord-norge og der er jeg lovet flere norske spesialiteter som jeg måske får tid til at ta billeder og skrive lidt om.
God Jul og Kom godt ind det nye år.