tirsdag den 29. december 2009

Værdisætning af grundskoleelevers rygrad

Så er det overstået –

Lige før jul altså....

14 projekter skrevet af grundforløbselever fra hotel- og restaurantskolen - eksamineret og karakteriseret. Alt fra 2 til 12. De bestod alle sammen. Selvfølgelig! Ikke forstået sådan at jeg ikke vil dumpe, men kravene er høje,,,,, meget højere end det er nødvendigt.

De skal lave mad, de skal forholde sig til økonomi, de skal have en ide !!! ikke mere. De skal videre derud hvor krav og modkrav er en meget nærværende størrelse. Og det er ikke en læring og modstandskraft de får af at lave bæredygtige projekter med et fokus oppe i stjernerne.

Det irriterer mig grusomt at grundskole eleverne ikke som udgangspunkt lærer hvor paraderne skal være i deres møde med virkeligheden på arbejdspladserne. De har ikke en fuc… ide om hvem de er, hvilken værdi de repræsenterer og hvordan de skal udfylde en rolle. Man kan kun lære at forsvare sig selv, og ikke gøre alt det man skal møde til sit eget og overleve på de vilkår der møder en.

Grundskolernes største opgave er at klæde eleverne på til at møde virkeligheden og den består ikke af letbagt torsk på skovsyre med en lind jordskokkecreme - som det første, forstås. Den består af kontraktskrivning - 2 stk. en der definerer læreforholdet og en der definerer spillereglerne på den unikke arbejdsplads. 2 ansøgninger - hvis man skal være voksenelev- en til staten og en til AER. Mulighederne for merit- ansøgningsmulighederne for nedsat læretid. OG INDHOLDET I DEM. Og så et fælles set regler i overenskomster og aftaler- ligesom at spille kortene ud fra. .

Lærlingeudvalgene skal i deres indstillinger til bekendtgørelser om eksamensform tage det dybt alvorligt at disse elever trænes i at vurdere egen værdi- og føle ansvar for det

Slut med at ringeagte elevernes relevans og værdi. Fuck alt det pis med at de er en dårlig forretning – de er en pisse god forretning hvis de kan og vil være det…. Men så længe der fra fagskolernes ( og det er alligevel for mange elever – deres første møde med en faglig virkelighed ) hersker en tung dyb mistillid til om ’’de ’’ overhovedet kan være en værdi for nogen- så bliver de det sgu heller ikke….. fordi fagskolernes unikke mulighed er at skabe helstøbte mennesker og arbejdere uden at være i lommen på arbejdsgivere og kapitalstærke interessanter…. HORESTA- kom så op af den stol… se kloden hele vejen rundt…

Jeg får stukket et oplæg til en ny eksamensform i hånden af min søde og indfølende sensor kollega…han siger: drop projektet, drop rammetænkning lad os dog få noget mad på bordet-

… et lille pip om elevernes virkelige behov for ’egenkontrol’ af den erhvervspolitiske/ menneskelige/ grådige natur, høres kun og skriges nu op her…. Tænker at Christian Beck vil hjælpe mig med at brede holdningen…? ik ? .Kom nu… grip chancen og lev op til det ansvar det er at have en mulighed for at ændre noget… Der kan komme meget bedre fagfolk ud af det I gør… for det er sgu ikke nok at 3f kommer på besøg på et tidspunkt i 2 hovedforløb….
Menneskelig værdisætning skal ske fra start.

Vores fremtid ligger lige foran os… okay så er klichéerne også brugt op her, men det er altså stadig sådan at restaurations faget er et ungdomsfag - er du 28 så er du ude… færdig og nedslidt…. Og til hvilken nytte… hvis nu man klæder disse unge mennesker bedre på til at modstå præs, og fatte egen værdi- så overlever de også længere og branchen bevarer sine kompetencer længere… det må sgu være i alles interesse!!!

Jeg har tegnet kontrakter med et hav af voksenelever og endnu flere almindelige elever, nogle få med merit (meritelever er de de vanskeligste at søge ) og jeg er stødt ind i måske en eller to der virkeligt vidste hvad det handlede om en eller to … og det er altså fremtid, samarbejde og løn det her handler om.

Det er ikke godt nok at vores interesse organisationer HORESTA og 3F står så svagt holdningsmæssigt i grundskole- ledet. Bevægelse er organisk og skal skubbes i gang af holdninger og værdisætninger. Opret faget – ’almindelig fag jura for hotel- og restaurationsbranchens grundskoleelever’ - og klæd dem på til at møde virkeligheden – fra start.

Kan i øvrigt berige mine 3 faste læsere med at rødbededesserten på Noma- er intet mindre end genial- virkelig intet mindre. I total knivskarp linje med alle de andre grøntsager. Ok vi bløder op for vi ved godt at det gastronomiske proletarat vil have flødeskum og sukker så de byder ind med efter desserten… men rødbeden - det var et enestående punktum. Torsdag aften i Rene Redzepis hule hånd for fjerde gang… jeg uddyber oplevelsen en anden gang; totalt pletfrit og så rettet ind efter de 3 star ( pas på det ikke bliver for kedeligt ! )…. Siger ikke andet end at rødbede og godtlandstrøffel var fantastisk... jeg er ikke værdig – jeg er alligevel en undermåler

So long - Viceværten-

fredag den 4. december 2009

Mere CO2 neutral end de fleste

Som I jo nok også har hørt, får vi her i byen besøg af en hulens masse mennesker, der skal finde ud af om de er voksne nok til at træffe de beslutninger, som den sunde fornuft jo nærmest råber svarene på.

Men om de er deres ansvar voksent eller ej. Endsige er voksne nok i det hele taget, skal de jo have noget i skrutten. Og hvorfor så ikke hjælpe dem til at indtage lidt frilands kylling. Eller et stykke fra en glad ko der har gået på marken. Drikke vine der ikke er sprøjtet. Og tale strømmen fortsætter mens vi pudser glorien.

Nåh. Men sagen er jo den at vi har været på loftet og finde de gamle havemøbler frem. Så vi i disse COP 15 tider fylder restauranten godt og grundigt op. Så kan vi jo også skrue ned for varmen og spare lidt der.
Så sædvanen tro holder vi her på Slotsholmen på Søren Kierkegaards Plads 1, fanen højt i vores Skandinaviske Brasserie og laver og servere stadig mad. Gerne med vin til.

torsdag den 3. december 2009

Tjener Rasmus versus Tigeren Shera Khan

Så har 3F og Horesta, Tanja og Ole været der. Lærestedsgodkendelsen til smørrebrødsjomfru - I ved.
Udartede sig til en lang og meget hyggelig snak om faglighed og uddannelse. Det lader til at de indstiller os til godkendelse som uddannelsessted, vi skal blot kompetencebeskrive mesteren Ebbe , Jens og jeg selv – snakken var det vigtigste.. egentlig første gang jeg mødte 3F og Horesta i fælles øjenhøjde. Skal lige fordøje snakken med dem, lidt mere – så vender jeg tilbage med en ekstraktion. Ikke desto mindre havde jeg lejlighed til at lufte den problematik jeg forsøger at redegøre for i den nedenstående indlæg.

I øvrigt var det særligt hyggeligt at møde 3feren Tanja som jeg har gået på første og anden skoleophold i 86-87. Kunne huske hende klart og tydeligt jeg må have ændret mig siden… for hun kunne ikke kende mig.

Viceværten, der under tidligere kvindelig dominans og indflydelse, traf en udmærket beslutning om at, uddanne sig inden for den økonomiske videnskab, med ledelsesværktøjer, logistiske redskaber og sådan lidt andre fag fra samme gryde, har sådan fået det hele lidt galt i halsen - ifølge min gode kollega og ansatte, Tjeneren Rasmus.
Temaet for min tilgang til tjenerfaget har siden jeg fik konterings ark under huden, været at Tjenere under deres uddannelse skulle fokusere meget mere på salgsteknikker, økonomisk og organisations forståelse, end blomsterkranse, årgange på vin og servil fremtoning.

I de sidste år har den københavnske restaurationsscene ændret sig på den måde at nye og innovative restaurationskoncepter i høj grad kommer fra kokkene mere end fra tjenerne. ( kan muligvis hænge sammen med at der er 10 gange så mange faglærte kokke end faglærte tjenere ) Tjeneren var tidligere den med forståelse for pengene og kokken den der tog sig af det praktiske. Nye restaurationstiltag stod der tjenere bag. Det har som sagt ændret sig; COFOCO, Madklubben, stjernerestauranter på række – står med højtprofilerede kokke bag kompasset. Sekunderet af dygtige sommelier naturligvis. En enestående udvikling - vi på sæt og vis er en mikro del af – her på Søren K.

Jeg forsøgte at åbne munden på Rasmus og proppe min rigide argumentation om at tjenerfaget kunne blomstre igen - og tiltrække nyt blod, læs blive hip - ned i halsen på ham. Her blev jeg stoppet af en enestående, på det tidspunkt tredje års elev, der blot fejede alle mine ord til side. At salgsgenet skulle stimuleres, at teknikkerne skulle forfines så de kunne bruges i andre fag, at skønhed, ære og faglig stolthed i rådgivning og personlig værtskab skulle erstattes af bevidsthed inden for lederskab - driftsorientering og meget meget andet - blev fuldstændig sat til vægs af Rasmus – der så selektivt vælger vores fag for netop at servicere, træde i værtens rolle, rådgive og vurdere brødet der er en så uundværlig del af skuespillet - der udfolder sig foran gæsten i vores hænder. Rasmus satte mig til vægs da han med få ord beskrev tjeneruddannelsens sande værdier … nemlig menneskelig indsigt og værtskab. We are in the pleasure business…på den helt gode måde- hvis du vil noget andet så bliv noget andet men det er håndværk, udskæring og historiefortælling det er værdier i faget.

At finde dem kan være svært - det hjælper ikke lige at vores Interesseorganisationer 3F og HORESTA stadig syntes at provisionslønning er en rigtig god ide. Survival of the fittest… jo stærkere du kan løbe, jo længere du kan løbe, jo hurtigere du kan løbe, jo flere penge kan du tjene… Tigeren Shera Khan spiser dig/kunden/gæsten med sit snu smil, sine kræfter, sin styrke, sin hurtighed og sine barske forretningsmetoder - op. Ender som våd kat - Tallerken taxa med nedslidte bruskkanter til følge. Kun drikkepengesmilet dingler i vinden under et par trætte øjne. Drop det- find på noget andet der også sikre familieliv og tid til refleksion… ikke kun en 80 timers arbejdsuge og et kortvarigt sus.

10-4 Jens alias viceværten

onsdag den 2. december 2009

Nytårmenu - ud af huset


Igen i år tilbyder vi at hjælpe med til at gøre nytårsaften til en særlig festligaften. Vi gør det nemt for dig, at tilberede årets sidste måltid. I lighed med sidste år tilbyder vi en 4 retters menu samt snack, hvor vi giver anvisninger til hvorledes retterne let opvarmes og serveres. Det er muligt at købe vine som passer til menuen - selvfølgelig til meget fine priser. Bestil menu og vin så du kan læne dig tilbage og uden de store anstrengelser nyde en dejlig middag.


Nytårsmenu
- ud af huset

Snack
Hjemmebagt knækbrød med svampepulver og torskerogns creme
Forret
Cremet hummersuppe med bagt kulmule og kørvelsamt friskbagt brød
Hovedret
Rosa stegt økologisk kalvesteg fra Lolland med persille glaseret skorzonerrødder og pastinakker, kokotte kartoffel med timian og morkelsauce
Ost
Oste fra Sverige og Danmark med kvæde, valnødder og kommen kiks
Dessert
Chokolade Fondant med toffee og pære, mynte, kanel og vanilje

kr. 385,- pr. kuvert


4 Bio vine der matcher menuen
Bobler: N/V Riesling Sekt, Weingut Kirsten kr. 120,- pr. flaske
Hvid: 2008 Ariola Bianco kr. 65,- pr. flaske
Rød: 2008 ”Energie Yang”, Domaine Viret kr. 100,- pr. flaske
Sød: 2006 Moscato d’Asti, DOCG, Alasia kr. 120,- pr. flaske

Afhentning torsdag den 31/12 i tidsrummet 10-13 på søren k - indgang via havnekajen

Bestilling: 3347 4949 eller soeren@kb.dk - www.soerenk.dk

søndag den 29. november 2009

Det er kult at være smørrebrødsjomfru !

Fætteren kom hjem klokken 9 i morges - NOMA havde været lige så fantastisk som forventet… undtagen desserten der vist var noget med rødbede- men så havde de bare fået en anden… og det havde bare været en oplevelse af super service.

Og de mobile kortterminaler virkede…

Når elever af den ene eller anden grund står uden praktikplads, så har uddannelsessystemet en pligt til at tilbyde det man kalder skolepraktik.. dvs. at eleven skal stå i et læreforhold til en erhvervsskole der så har uddannelsespligten. Eleven skal møde på skolen og deltage i praktisk undervisning / arbejde for derigennem at erhverve sig fagets kompetencer. Inden for vores fag betyder det i praksis at eleverne skal møde i skolepraktikkøkkenet på fagskolen og deltage i produktionen af skolens kantine mad og mad til andre aktiviteter. Det foregår under overvågning af faglærte smørrebrødsjomfruer og kokke.

Elever er som regel i skolepraktik enten fordi eleven insisterer på at tage sin uddannelse her eller fordi at et læreforhold på en praktikplads ikke gik som det skulle, eleven blev fyret, eleven sagde op, virksomheden lukkede eller lignende. Jeg tror måske der er noget med at man ikke skal være selvforskyldt ledig. I den periode der så går fra eleven er på den ene plads til eleven har fundet sig en anden plads kan de fortsætte deres uddannelse inden for skolepraktiksystemet. I alt en meget sympatisk og udmærket ordning. Skolepraktikken er også i stand til at håndtere elever der måske har et mindre handikap som øvrige køkkener kan have svært ved at deale med.
I skolepraktikken kan der også foretages virksomhedsforlagt undervisning – dvs. at eleven kan udstationeres på en arbejdsplads i en given periode for at sikre at eleven også tilegner sig nogle af de egenskaber man opbære i et ’’rigtigt’’ køkken- hvis jeg må være så fræk… det må jeg i øvrigt gerne for jeg kender ganske godt de meget dygtige folk der dagligt arbejder og uddanner på den københavnske erhvervsskole, hotel- og restaurantskolen www.hrs.dk og ved at det gør et rigtigt godt stykke arbejde med deres elever.

Hør her nu kommer det uhyrlige – under skolepraktikken er man som elev på det man kalder skolepraktikydelse.. den er latterlige godt 6400,- dk.kr pr. md. BRUTTO !
Argumentationen for så lav en ydelse – er at de ikke skal gå og varme sig for lang tid af gangen der inde. Som om nogen ønskede sig det.. Med andre ord- jo lavere ydelse jo mere skynder de stakkels elever sig ud og får en praktikplads. Hmm hmm sikke en logik… svarer lidt til at give flygtninge en grundsats der er mindre end hvis de var opvaskere i Bagdad- så tager de nok tilbage !

På torsdag kommer repræsentanter fra 3F og HORESTA på besøg i køkkenet. De skal se om der er basis for om vi må uddanne smørrebrødsjomfruer. Jeg har indsendt en ansøgning om at blive lærestedsgodkendt for jomfruer. Basis er der såmænd nok af, kolde buffeter, kolde anretninger, fade med laks, kylling og hønsesalat med bacon. Kold hummer i gelé og slikasparges. Vi vil også nok kunne fremtrylle noget sort stenbiderrogn på glas til at pynte æggene med ( hvorfor i grunden det skal være sort er ikke til at forstå- måske tror man i Glyngøre at vi vil forveksle det med black iranien …) Boller, sandwich og naturligvis - hjemmelavede rullepølse til det bemeldte smørrebrød på surdejsbagt rugbrød med hasselnøddekærner. Med andre ord, kommer man fra en INCO filial med italiensk salat på spand, så sker der nok i vores køkken til at få øjnene til at trille ud af hovedet på en und vordende jomfru- Tænker at det skal nok gå…og det er faktisk lidt vigtigt , For vi har for tiden en virksomhedsforlagt skolepraktikelev… inden for jomfrufaget. Supersød, arbejdssom ung dame.. møder hver morgen hos os indtil vores ansøgning er behandlet og så får hun sin ’’rigtige’’ plads her hos os. Og så er der andre hjemmelavede hønseboller med persille på den klare consommé – tilsmagt med lidt sherry. Hun er nemlig berettiget til voksenelev ydelse- og den er som bekendt godt 17 tusinde pr. md. En væsentlig indkomstforøgelse for den unge dame der har valgt et fag der er i alvorlig krise. Dejligt for mig- for så er hun da helt sikkert bundet med hænder og føder til sin ny plads. Det vil være en katastrofe hvis ikke det går hos os.

Min pointe er at når man nu har skolepraktikken som et alternativ til praktik på en virksomhed, så skal man tage sit ansvar fuldt ud og som minimum yde disse elever samme vilkår som hvis de var på en almindelig arbejdsplads- Det er ikke pr. definition elevens egen skyld at der ingen plads er at få. Stavnsbindingen af elever fortsætter også her- og det er i tilfældet skolepraktikydelse versus voksenelevløn stadig problemet at tilskuddet til voksenelevydelse ikke følger eleven men arbejdspladsen.

Så er der nok nogen der tænker jamen det er da fantastisk at vi har et system der spænder et sikkerhedsnet ud - både løn og arbejdsmæssigt. Og det er da også rigtig at det er fantastisk-
Men se på jomfrufaget- flere og flere vælger de tre flade fra til fordel for en pizza slice fra 7/11.. det betyder at man må værne ekstra om de få der alvorligt vil uddanne sig inden for et felt med så stolte traditioner og så få læresteder.

Jeg håber sgu det bliver kult at være smørrebrødsjomfru!

lørdag den 28. november 2009

Kortterminaler og NOMA

Jeg kom hjem- fra arbejde- En international humanitær organisation har en stor aften med musik og mad.
Betalingsbarer- det er der jeg kommer ind.

Viceværten her har arbejdet i gennenm ugen på at få kreditkort terminaler til at virke ude på gulvet… Mange spørgsmål, skal de køre off line, skal de køre online ( det kom de til ) kan de kasseintegreret terminaler køre som transaktionsenheder alene. Hvordan er man i det hele taget mobil med kreditkortterminaler… Købte en trådløs enhed på gsm nettet, hokkede en anden op på fast net og en tredje blev kodet til at håndtere kasseintegreret køb... de indviede vil forstå… spørgsmål? skal vi kode udenlandske kreditkort til at lægge kortgebyr på bonnen.. det koster sgu 5 % af købet at lade et amex køre gennem maskineriet og så skal vi lege bank i 6 uger inden der sker noget. Når suppen røres rundt så kommer kontantbetalerne til at betale prisen for de kreditværdige… priserne stiger med kredittidens værdi og indløsnings procenterne. Dem der har, får mere og modsat ! Hold priserne ned og lad dem der vil have kredit betale yderen for den- sådan resonerede vi. Vi kodede kortgebyret på alle vores terminaler, 3,75 % der er den laveste fællesnævner for udenlandske kort. Og prisberegner ud fra den præmis. Underligt at et velgørenhedsarrangemengt skulle lede til en strategisk monetær beslutning. I øvrigt hurra for dankort i den sammenhæng- det er ligetil. Det var slet ikke den historie jeg ville fortælle men jeg kan dog parelelisere den lidt senere. For som sagt jeg kom hjem fra arbejde. Her i mit køkken sad min fætter- der i parentes både bor hos mig og er kokkelev på søren k, ( dårlig sammenblanding – han er kun på vej fra a til b – hvilket jeg kan berette om senere ) med nogle af sine elev kollegaer – aftenens mision gik i al sin enkelthed ud på at de skulle ud og spise sammen. På den danske restaurations senes absolutte internationale flagskib NOMA. Måneders opsparing af sparsomme drikkepenge var nået op til de godt femogtyve hundrede en oplevelse der- koster. De var forventningsfulde.. det er helt utroligt hvilken magi det sted har.. jeg har spist der tre gange og det har alle tre gange været banebrydende og ’out of this world’ oplevelser. Første gang spiste jeg med min meget følsomme musikproducent ven Rune- her kom René ind med en levende jomfruhummer der havde fået skrællet halen og så var der ellers ikke andet end salt og citron til- skandinavisk sushi på en meget barbarisk vikingelike måde. Man skulle drysse, dryppe og spise. Jeg kan godt lide østers og de er jo også levende- med de bevæger ikke klørene når man sætter sine fortænder ned mellem den bløde hale og det hårde skjold- og i det sekund i sandhed tager livet af dyret. Jeg forstod ikke det mytiske i oplevelsen men det gjorde Runé og lod sig suge ind i livet der forgår for vores fordøjelses/ fornøjelses skyld. – jeg glemmer det aldrig tak René- tror ikke helt du ved hvor meget det satte i gang med den raw nordsø oplevelse. Runé har taget sig et jagttegn siden… ved ikke helt om det hænger sådan sammen for ham… men der var noget der… og det var kun en jomfruhummer. Anden gang var jeg i selskab med Danske slagteriers inspirationsgruppe- vi havde siddet i forum hele dagen - undervejs i diskussionen er der en der spørger mig til min holdning til Sousvide- jeg stiller et stort spørgsmålstegn op. Sousvide, altså forkogt mad i plasticpose… jeg måtte udbede mig en forklaring og kom på den måde til at latterliggøre mig selv… det vidste alle da at der var tale om en helt ny tilberednings form (de må ikke optage den i kokkebogen) hvor man tager et emne, bruner det eller lader være, tilføjer krydderier/vin/salte/smage i en plastikpose og tilbereder det i lang tid ved nogle helt bestemte temperaturer (jeg har eksempelvis erfaret at en æggeblomme bliver helt vildt lækker af at blive tilberedt 2 timer og 16 ½ minut ved 47,5 grad ) Senere på dagen spiser vi så på NOMA og får serveret et stykke nakkefilet der har været pikeret, brunet og plastikpakket- for siden at ligge gud ved hvor længe i vand ved noget der vel ligner 53,7 grader. Og det var så der hvor jeg trådte i karakter med mine sanser i stedet for at være lallende og segmenterende auditiv. Der var sket noget med det kød som inspirationsgruppen aldrig nogensinde ville få kommunikeret ud i den brede public af svinekotelet i fad (om end det er lidt det samme ) segmentet. Jeg husker ikke garnituren eller vinen men kødet var helt enestående.
Tredje gang jeg var på NOMA husker jeg som en begejstret oplevelse. Jeg var med min daværende kone Trine, viceværter har haft nogle stykker - det kommer med profecionen, og en partner med kone. Madmæsigt husker jeg mest noget røget ål som musse i et lille syltetøjsglas og noget med en strandurter i en eller anden tekstur, en masse små kuvertbrød i en pakket sæk- og så selvfølgelig det der åbne køkken, pletløst og spejlblankt. Kokke, kokkeelever, sprog, vand med og uden brus, overraskelse beruselse - lidt som anden gang jeg sprang ud med en elastik om foden… sikkerhed nok til at opleve helheden… uden angst med evne til at dechifrere og opleve helheden som et farefuldt, kunstnerisk fuldendt udtryk…

Masser af mig, men mest om de elever der lige nu sidder med totusinde femhundrede kroner der brænder i bukselommen som venter på at blive taget fra dem, for gastronomiens mysteriers åbenbarelse - og mit håb om at de må komme derfra beriget, og her kommer sammenfaldet - for NOMA tager også kreditkortgebyr, billigt sluppet som drikkepengebetalende kontant betalere.

onsdag den 28. oktober 2009

Voksenelever

Vi har 10-11 elever her på søren k. Langt de fleste af disse er over 24 år og derfor omfattet af voksenelev ordningen. En ordning der i al sin enkelthed handler om at man som arbejdsgiver yder elever en forhøjet løn (typisk minimallønnen for ufaglærte inden for samme område) i forhold til minimallønnen. Denne søges så kompenseret via et tilskud til arbejdsgiveren. I skrivende stund 30,- kr pr. time. Desværre har man fra regering og kommune side valg at nedsætte tilskuddet fra 35 ,- ( det var engang 40,- ) og tilskudsperioden fra 2½ år til 2 år - med den lille tilføjelse at der ikke længere vil være tale om en puljeordning, der i parentes bemærket helt urimeligt, stavnsbandt voksne mennesker til deres læreplads.

På søren k er vi på vegne af vores elever, fortørnet over at tilskuddet devalueres og udhules - det kan vi godt leve med da vi fortsat vil tage voksen elever. Vores fortørnelse går på at færre og færre vil få glæde af denne ordning - fordi arbejdsgivere vil være mindre tilbøjelige til at tage elever som voksen læringe - da tilskuddet er faldende og grundlønnen stigende. Det betyder at flere ældre unge – over 24- der allerede har mærket kapitalens sødme, har svært ved at klare en faglig uddannelse på minimal elev lønnen.

Vores fortørnelse bliver endnu større fordi stavnsbindingen med den ny ordning er mere aktuel for de nuværende elever under ordningen. Da tilskuddet følger arbejdsgiveren vil de nødvendigvis få sværre ved at opnå samme vilkår i en ny stilling.

Vi siger lærepladser til alle og tilskuddet bør følge eleven og ikke arbejdspladsen.

Jens

så starter vi

Her på bloggen kan du i fremtiden finde småt og stort fra baglandet på restaurant søren k m.m på Det Kongelige Bibliotek.
Under overskriften søren k, restauranten på Det Kongelige Bibliotek, driver vi de fem små selvstendige forretninger, cafe øieblikket, kantinen på slotsholmen, kantinen på kub- nord nørre allé, møde og konference cateringen på Diamanten og naturligvis restauranten Søren k.

Det er livet, overvejelserne, historierne og tankerne vi vil dele…

velkommen

Jens