Kommentar til restaurationsanmeldelse – Tjeneren trådte ved siden af: Skrevet af Vibeke Toft-Nielsen. Fyns Stiftstidende.
Hvad skal man med irrelevante anmeldelser? Den gode bog, den gode film, det gode teaterstykke- den gode restaurant- anmeldelsen i almindelighed som en anbefaling – en forbruger oplysning, kvalificerer mediet den bliver bragt i. Den dårlige anmeldelse gør det samme.
Præmissen den bliver til på, er i sagens natur relevant. Kender anmelder og instruktør hinanden på forhånd? Er der personlige bånd eller relationer - læseren eller modtageren ikke kender til. Kan der være grunde til ovenud positive udtryk eller det omvendte?
I vores verden - maden og gæstfrihedens - er produktet dynamisk. Det er ikke som en bog eller en film- poleret af afsenderen, der måske er blevet prøvet på en kanin inden afsendelse - eller testkørt af kyndige inden for feltet.
Vi er i interaktion med vores modtagere – hele tiden. Og i den forbindelse spiller alt ind. Og vores evne til at tolke det. Sidder der eksempelvis en gæst og smser vedvarende - kan det tolkes som om at selskabet gæsten sidder i - ikke er interessant nok - hvorved en god tjener kan træde på banen og gennem snak, fortælling og værtsskab - forløse alle, både den kedsommelige smser og de omkringsiddende gæster.
Eksemplet er kun tænkt for at illustrere at vi - i vores virke er tvunget til at tolke signaler - og reagere på dem hele tiden.. altid i den bedste mening.
Den gode anmelder forstår at der er støj, den gode anmelder formår også at fjerne den – skrælle bananen om man vil, og gå efter bolden- den mindre gode anmelder lader sig måske forføre til det bedre - eller lader sig gå på, til det dårligere. Går man eksempelvis ud og spiser på en af årets første dage - må man forvente at man ikke er i flok. Har man et ønske om det, skal man måske vente nogle dage. Chancen for at blive ’’spottet’’ er jo også ret stor i en tom restaurant.. det må man kunne filtrere fra.
Ud over den åbenlyse risiko for at være biased, kan man også spørge om det er fornuftigt at bruge tidligere restaurations-ansatte som madanmeldere. Skal man ikke vide det, hvis man sætter en film instruktør til at anmelde sine kollegaers film.. eller en kunstmaler til at anmelde udstillinger? Der er ikke noget galt – så længe man bare ved det. Hvad ville der ikke ske hvis man fik Trier til at anmelde Bornedal eller endnu bedre Lykke til at anmelde Thorning. Hvis ikke præmissen er neutral- så må man give udtryk for det. Jeg ved ikke om det er tilfældet her- men de virker noget indforstået.
Et eksempel på bevidstheden om den delikate opgave- og ansvaret både medie og anmelder påtager sig, så vi for nyligt da Politikken skulle anmelde sin egen tidligere madanmelder, Adam Prices ny restaurant (5 fine huer i øvrigt) - der gik man over sundet for at finde fuldstændig objektivitet.
Vi er engang blevet anmeldt i Børsen- af en anmelder, der ved anmeldelsen, var i selskab med indehavere af konkurrerende virksomheder, andre kokke, vinhandlere og lignende restaurationsgodtfolk, om hvem man ikke kunne sige, var forudsætningsløse men heller ikke frigjorte. Det gik ikke godt og det var sgu lidt tarveligt. Vi er også engang blevet frataget den uopnåelige femte kokkehue af Jonna Dwinger - fordi Amin Jensen, det store brød, underholdte højlydt på første sal.. Shit happens.. men ingen af delene havde i virkeligheden noget med maden, vinen og servicen at gøre. Det er jo ikke sådan at han også ville være der i morgen. En anmeldelse er jo en vejledning der skal afspejle den oplevelse som læseren kan forvente at få.
Altså igen - hør musikken gennem ridserne på vinylen!
Anledningen til disse ord- er at jeg læser anmeldelsen af min gode ven, John Kofoeds restaurant Sortebro Kro- i den Fynske Landsby, skrevet af journalist ved Fyns Stiftstidende Vibeke Toft-Nielsen. Hun lader tilsyneladende, ganske uprofessionelt, denne lidt udefinerlige støj gå hende på, hvilket, efter min mening, føre til en fuldkommen ligegyldig anmeldelse af mad, vin og service. Som læser er man ikke efterladt med nogen merværdi - som restaurant – må man være måløs over hvilke værdisæt de udruster deres anmeldere med på Fyns Stiftstidende. Der er med andre ord hverken læsere eller penge i artiklen - for Journalisten har selv skudt bolden langt ud over stadion. Vi, siger jeg om os restauratører, lægger helt utroligt mange kræfter i det her, så de i virkeligheden, relativt få anmeldelser vi får, kan vi godt forvente noget saglighed af.
Hvis man nu vil gå fra, at være en større forstadsby til en moderne storby – hvilket jo er en letforståelig ambition – skal man nok også slippe det provinsielle!
http://www.fyens.dk/article/2014475:Madanmeldelser--Tjeneren-traadte-ved-siden-af
Uha - bare hun ikke kommer her
