lørdag den 21. april 2012

Det skete på væggen

Jonas Hvid Søndergaard kom forbi restauranten i onsdags.

Det var lang tid siden jeg havde set ham. Et halvt år tænker jeg. Hans egentlige ærinde var at aflevere et titel skilt til hans billede i restauranten. Vi spiste – kalvebryst.. letsaltet og serveret med stegt kål- spidskål med sådan noget grov sennep på .. skummende peberrodssauce- man kunne have sagt peberrods cappuccino..Han arbejder lige ovre på den anden side af vandet på statens kunstværksteder med en udstilling i keramik til Nationatmuseet. Han havde en ung mure med.. murens rolle var noget funktionalitet.. men de er begge to kunstnere. Helt utrolig hyggelig frokost.. Det gik op for mig at jeg aldrig havede skrevet om vores relation- hvor den startede eller det der kom ud af den.. http://www.jonashvid.com/Min svoger er også kunstner.. på en anden måde.. Frank Poulsen Tv – dokumentarist af uddannelse - han rejser jorden rundt som en slags actionmændenes Micheal More- Filmene Guerilla Girl og Blod in the Mobile: http://bloodinthemobile.org/Vi, ham og jeg, sidder en forårsdag på vild glad isbaren her i Blågårdsgade med en unge i hver hånd da han – Frank- løber ind i Jonas. De kender hinanden fra ’’miljøet’’ jeg ved ikke hvilket miljø der er tale om men tror at der kan være tale om filmskolen - hvor ’’ alle’’ af kunstnerisk betydning har gået. Jonas har også et barn i hånden så det passer perfekt. Jeg ved fra min egen verden – kokkenes- at pralerier er meget hyppigt forekommende- og derfor en stor del af den sociale spejling man gør sig i mødet med hinanden.. ( personligt er jeg også meget disponeret for praleri- på min egen helt subtile måde- ala fiske var såååå stor… ) så it takes one to know one… back to Blågårdsgade har de to kunstnere kastet sig over hinanden… den og den udstilling - den og den filmfestival- den og den pris, den og den anmeldelse.. det hele kulminere da Frank sætter trumfen ind med udsagnet om Blod in the Mobile- at den er set af potentielt 2,5 milliard mennesker…-.-- vi lader lige den stå et øjeblik ’’potentielt’’.. det svare til at jeg potentielt har både kongen og dronningen samt den halve verdens befolkning til middag - bare ved at slå dørene op.. og alligevel var det kun 20 gæster i restauranten i går aftes..  Nu bliver der stille om bordet, den eneste lyd man kan høre er faktisk børnenes simple nydelse af bublegum is og strataralli med pistacie nødder. Nå de to kunstnere kan heldigvis god li hinanden.. det er tydeligt at der her i mødet kun var tale om en lille smule løften ben og strinten af… Så for at komme videre her i forårs solen- siger Frank- og kigger på mig- Nå Jens var det ikke også noget med at du havde brug for et billede.. Det sank i Jonas- et billede til hvad ?- en grillbar- en kælderbæverding- et uformuende gastrokollektiv.. for at dreje hjulene fortæller jeg lidt om mig selv og den væg jeg kunne tænke mig udsmykket.. Det vækker alligevel hans interesse en smule.. Dagen er gået- børnene er nu utålmodige – giften sukker er begyndt at virke i deres krop- og de rør på sig. Vi bryder op. Mandagen efter- præcis som vi åbner i restauranten træder Jonas ind. Nå hvad var det så for en væg der skulle ske noget med.. Opsøgende kommer han og nysgerrig tager jeg imod.. kunne godt mærke der var noget.. det er hele den der- siger jeg og peger.. vi skal lave den hele siger han.. jeg samtykker.. vi begynder dansen der ender ved frokostbordet et år senere.. med overdragelsen af tilttelskiltet. Ind i mellem var der skitser, farvevalg, matriale valg – reception og ibrugstagning. Receptionen holdt vi i øvrigt på min fødselsdag- hvor vi festede videre fra restauranten – gennem Blågårdgade forbi ’vild glad’ isbaren og op af natten.. Frank var med og vi var glade. Tilbage til det saltede spidsbryst i onsdags… kemien mellem mureynglingen og kunstmesteren var gnistrende.. der kommer noget godt ud af den keramik.. Gaven til værten- mig - var alt for meget.. se den her !
- tak til Jonas… søren k vil gerne være parkeringsplads for dine skulpturer imellem udstillinger.


Der blev skrevet om værket: Billedkunstner sætter kulør på Den Sorte Diamant I Den Sorte Diamants indre slipper kunstneren Jonas Hvid Søndergaard lavastrømme af changerende farve løs i et nyt værk lavet til restauranten Søren K.

Det 13,2 meter lange maleri med titlen Fancy Colour Diamond er udformet som en kalejdoskopisk frise af hvirvlende former og farver, der beklæder hele rummets langvæg. I et på en gang fast og flydende univers skydes diamantformede figurer ud af gulorange floder, mens stringente grønne og blå trekanter holder baggrundens ekspressive flow i skak som fikspunkter i naturkræfternes rasen under jordoverfladen, hvor de sjældne, regnbuefarvede diamanter bliver dannet. I Fancy Colour Diamond splintrer Jonas Hvid Søndergaard på karakteristisk vis vores omgivelser og sammenstykker dem på ny i et kaotisk, men præcist abstrakt vokabular, der bliver stadig mere frit og sammensat i sit udtryk. I hans værker kan man spore referencer til kendte retninger inden for både klassisk og moderne maleri, heriblandt popkunst, surrealisme og minimalisme, der danner afsæt for Søndergaards egne, konsekvente undersøgelser af maleriets formelle og stoflige kvaliteter. Jonas Hvid Søndergaard (f. 1977) er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2005. Han har bl.a. udstillet på Gl. Strand, Den Frie Udstillingsbygning, Museet for Samtidskunst, Randers Kunstmuseum, og i 2009 var han med på udstillingen “Til vægs” på Kunsthal Charlottenborg. I 2012 deltager han på Nationalmuseets store særudstilling “Skabt af tiden”, hvor en række danske og internationale kunstnere er inviteret til at gå i dialog med museets samling.

Ingen kommentarer: