Strøtanker op mod jul

Restauranten er fuld- man kan mærke stemningen er fortættet. Jeg sidder i mit hjørne. Med udsigt over kanalen. Mit helt eget hjørne. Jeg kan følge vandbussens sejlen frem og tilbage. Havnen er ved at fryse- fortsætter det nogle dage endnu vil trafikken gå i stå.. og det vil kun være de store der kan gå igennem. Det er som i ved her i dagene op til jul.. Folk er på vej af sted.. og så det lidt underlige ved denne jul er at vi ikke rigtigt kan komme af sted.. isen, sneen, frosten - dagene hvor alle kigger på deres skrivebord og vil rydde det op. Børnene er stadig i børnehave eller skole.. og der er egentligt på vej til at blive fred. Her i mit lille hjørne af verden - der fra hvor jeg står- byder folk hinanden på dagens fisk med trøfler, tatar med rå æggeblomme og æbletærte med vaniljeis og flamberede hjerter. Der er ikke megen jul i restauranten - hos os er det sparsomt med de granduske og kræmmerhuse. Det er også begrænset med medisterpølsen og sovsen.. forsøger helt sikkert at være juleneutralt område.. håber at de kan lide det- vores gæster.. et hvilested i alverdens juleturbulens, gæsterne i dag kender hinanden - ligesom en lille klub- Hos os drikker de vand med og uden brus- ikke snaps. Måske sidder vores kommende udenrigsminister der i dag- fra det eneste sted man sikkert kan søge asyl-... den har været til østers og 2 tilberedninger af økologisk kalv med selleri. Tror jeg vil lægge denne lille beskrivelse op på min blog- måske vil en af mine tre læsere syntes at det er interessant læsning. Nu går bord 6.. jeg går ned og hilser farvel og god jul- der var den igen.. god jul. I morgen er det julegaver, derefter nytårspakker og 8. januar er det vores tur til julefrokost. Så er der fest.. altså fest på den helt fede måde.. Jeg skal for eksempel holde tale.. og det gør jeg godt.. i år vil jeg forsøge om den kan komme under en time.. det plejer jeg at true med- og så starter jeg altid med en anekdote fra en af mine mange andre utroligt gode taler.. fra en julefrokost på Flakfortet for år tilbage- hvor en smuk ung kollega- kom frem til mig efter at jeg havde lagt 120 mand ned - snorksovende ( den fest blev aldrig en fest igen ) hun sagde; Jens – du er fandens god til at holde taler.. fedt tænkte jeg, hun må have stået ude i køkkenet mens jeg snakkede.. hun så i hvert fald ikke ud til sådan lige at have sovet… hvorefter hun fortsatte.. bare synd du altid siger det samme.. . Og hun havde helt ret – men jeg bærer den pænt .. kan være jeg skal have fat i et par af de der selvindsigts briller af navnet 40 +..

Også i år har jeg censoreret eleverne på skolen….. de er helt vildt dygtige.. Tænker på min egen efg tid.. hvor jeg knap kunne formulere i ord, hvordan en majonæse blev til - beskriver de elever her - både umami effekten.. brunings temperaturen og kødets evne til koagulering.. og kulhydratsudtræk (kulhydrat i kød ??) det vidste vi altså ikke en radise om. Og de laver mad- rap rap naturligt nok.. på deres helt egen måde… og jeg syntes at det er helt vidunderligt… bare synd at de ikke skeler til biblen… på den anden side skeler de heller ikke til så meget andet… så måske er der håb forude..
Men her et år efter må vi sige at der faktisk er kommet mad på bordet.. og det er også meningen. Jeg tænker alt godt for mine fremtidige kollegaer..

Historien om voksenlærens fallit får i næste gang- men det er altså helt sort med det…